Faste arrangementer i DKF
Kendo Fællestræninger:
3 gange om året afholder DKF åbne fællestræninger.
Forår, efterår og vintertræning (se tiderne i Kalenderen).
Træningerne er for alle niveauer og der vil være god udfordring for alle.
Målet med fællestræningerne er:
At skabe fællesskab tværs af klubber, alder og teknisk niveau.
At hæve grundniveauet i DKF
At vejlede individuelle kendoka i deres træning.
Et vigtigt element i kendo er, at træne og møde nye instruktører og modstandere uden for klubbens vante rammer.
Træner man udelukkende med de samme mennesker, bliver teknikken slap fordi man kender modstandere for godt.
Udrejsen eller “Musha Shugyō” holder ens teknik sund og “frisk” og gør, at man udvikler sig og møder nye mennesker.
Fællestræningerne er en mesterlig mulighed for at få luftet teknikken.
Kendo Sommerlejr:
Sommertræningen i juli måned er årets højdepunkt.
Vi har 7 træninger over 3 dage, og afslutter med “Sayonara Party” (farvel fest) med mad og hygge.
Sommerlejeren er for alle, nye som erfarende, børn og ældre mennesker.
Målet med sommerlejer er at lave en national træningslejr der kan give alle en mulighed for at arbejde i dybden med ens teknik. Vi skal have det sjovt sammen, og for nogle vil man prøve en shiai (point kamp) for første gang her.
Hvert år inviterer DKF Japanske Sensei til Danmark for, at stå for træningen ved sommerlejer. Sensei er ikke nødvendigvis højt gradueret, men har nogle af de kompetencer som DKF ønsker at understøtte.
Alle Sensei er hentet gennem det netværk DKF har i Japan og er af høj kvalitet.
DKF ønsker at holde sommerlejren som et nationalt arrangement. Grunden til dette er, at DKF gerne vil lave en mere intens oplevelse for deltagerne og for Sensei.
Mange træningslejre i udlandet bliver ofte meget store, og afstanden fra den enkelte kendoka til Sensei er meget lang. Man kommer typisk ikke i enlig kontakt Sensei - kun hvis man er så heldig, at kæmpe med ham eller hende under træningen.
DKF har et ønske om, at alle deltagere ved sommerlejren kan nå at møde hinanden og at alle kan nå at få en snak med, samt vejledning af Sensei.
Tider, priser og ikke mindst en beskrivelse af hvilken Sensei vi får besøg af næste gang kan ses her på hjemmesiden.
DKF forsøger at have indbydelserne klar og udsendt til klubberne ved årsskiftet. Har du spørgsmål om sommerlejer kan du kontakte din klubtræner. Er du ikke medlem i en af DKFs klubber kan du skrive til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


