Smerte i mange former, Blog: Fighting spirit, smerte og selvudvikling del 4

DKF giver plads til at medlemmer kan skrive blogs om relevante emner. Blogs er udtryk for forfatterens synspunkt og er ikke udtryk for DKFs officielle holdning.

Bloggen er skrevet af Jens Møllgaard, træner i Thy kendo, krigsveteran og tidligere landsholdskæmper. 

Smerte i mange former, Blog: Fighting spirit, smerte og selvudvikling del 4

De fleste mennesker vil nok ikke bruge ret meget tid på at nyde smerte, for at kunne differentiere og annalysere oplevelsen. Men gør man det opdager man, at mellem den rene fysiske og psykiske smert, er der utallige kombinationsmuligheder.

Fysisk smerte kan opleves om psykisk smerte og psykisk smerte kan manifestere sig i fysisk. Hvis man kan holde hovedet kold i situationen, kan man være heldig at gennemskue påvirkningen og finde energi til at fortsætte sin læring på trods af følelsen af smerte. 

Forskellig opfattelse af smerte

Nogle mennesker er født med en høj smertetærskel og for disse mennesker er selv et relativt højt smerteniveau ikke et problem. Bagsiden er at de ikke har ret god kontakt til deres krop og har relativt svært ved at indse/mærke hvis kroppen f.eks. er syg elle har brug for en pause.

Mennesker med høj sensitivitet (HSP) opfatter selv meget små ændringer i situationer de oplever. De har også som udgangspunkt godt ide om hvad deres krop og sin kan overkomme. For dem kan selv let smerte kan have en stor indflydelse på deres dagligdag og deres psykiske tilstand. De er gode til at forudse og forberede sig på en belastning, men de har ofte svært ved at håndtere sig selv, når de uventet lander I modvind.

Mennesker med en robuste psyke kan overkomme meget stor belastning. De mærker smerten, men kan sætte sig igennem den selv om det er hårdt. For denne type mennesker kan effekten af smerten komme som en efterreaktion og kan også komme lidt bag på dem.

Som sensei vigtigt at man forstår hvordan en elev, kan få psykisk eller fysisk reaktion på den træning de har været igennem. Det er også vigtigt at eleven selv forståer at se smerten og overkomme den.       

Man skal ikke være bange fro at lader følelserne komme frem, når man føler at man er et sted hvor det kan ske i fred. Smerten viser dig hvor du er svag så, du kan gøre noget ved den svaghed.  

Pludselig opstået smerte.

En pludselig opstået smerte, er et signal fra din krop til sin hjerne om, at der er noget helt galt. Signalet er så kraftigt at du automatisk, vil forsøge at komme ud af situationen, for at beskytte dig selv.

Meget ofte er der tale om skader eller farelige situationer og oftest vil de påvirkede, skrige eller råbe i panik og smerte.

Der findes desværre eksempler særligt inden for kampsport. Hvor trænere tror at pludselig opstået smerte er tegn på svaghed og at eleven bare skal lære at håndtere situationen. Men denne opfattelse er langt hen af vejen forkert.

Hvis man oplever en lignende situation og bliver mødt med uforstående reaktion fra træneren, bør man finde en anden klub, med mere erfarende trænere omgående og tage sine klubkammerater med.

Ømhed

For det meste vil ens krop være træt til sidst eller lige efter træningen. Man har typisk ømme muskler og sener, en til to dage efter afhængig af ens alder og hvor fit man er. Grunden til at man oplever ømhed er fordi kroppen er ved at regenerere sig selv, så man er stærkere til næste træning. Det er altså ikke fordi man er ved at dø eller har fået varige skader, det er sundt og en naturlig reaktion, selv om det kan gøre lidt ondt.    

Der hvor man skal være opmærksom er, hvis man træner hårdere end ens krop er i form til at håndtere. F.eks. hvis man træner flere gange om ugen eller er til en træningslejer der trækker sig over flere dage.

Kroppen skal ha mulighed for at regenerere og træner man hårdt kan ømheden begynde at påvirke en.

Hvis man ikke hviler kan ømhed gå hen og blive til overtræning, som kan give direkte smerter eller skader. Det kan også påvirke ens motivation negativt som igen kan lukker ned for lysten til at træne videre.   

Følelsesmæssig smerte    

Træner man længe eller hårdt I forhold til, hvad man ellers er vant til, kan ens følelser godt komme op til overfladen under og efter træningen. Det kan også komme hvis man er lidt utryg eller man arbejder med noget man syntes er en personlig udfordring. At alle mulige former for følelser kan vende rund under træningen er en naturligt reaktion.

Typiske reaktioner kan være:

·        Græde

·        Føle skam

·        Modløshed

·        At blive pinligt berørte

·        At blive aggressive.  

Nogle kan godt opleve at komme i kontakt med følelser de ellers havde glemt. Det kan være gamle traumer eller følelsesmæssige skader som de er kommet videre med, uden at få dem afklaret.

Lige meget hvad, kan mødet godt føles som en fysisk smerte i det øjeblik det sker. Smerten kan også være en ”go” undskyldning for at komme væk fra situationen og stoppe træningen.     

Håndtering af følelser under træning.

Som elev er det vigtigt at man forholder sig til den følelsesmæssige smerte man oplever, selv om det kan være ubehageligt. Afhængig af hvornår man oplever sine følelser blusser op, kommer der her tre måder at håndtere det på.

Før følerne kommer:

Hvis træningen er udfordrerne, kan man være heldig at spotter ændringer i ens følelser tidligt under træningen. På dette tidspunkt har omgivelserne ikke opdaget at man er følelsesmæssigt presset, så man kan nemmere håndtere følelserne uden andre kan se det. Oplever man f.eks. at blive aggressiv eller mister modet, har man mulighed for at gå følelserne i møde og bearbejde dem under træningen. Det kræver dog at man acceptere at følelserne kommer og håndtere situationen derefter.

Det er ikke nemt at træne samtidig med, at man forsøger at styre sine følelser og man må acceptere at det går ud over kvaliteten af træningen. Men man kan lære meget om sig selv, ved ikke bare at flippe ud og kaste håndklædet i ringen med det samme.

Når følerne pludselig er der:  

Hvis der pludselig opstår stærke følelser under træningen, som slår en helt ud og man ikke er forbedret, må man igen prøve at få pulsen ned og finde kontrollen igen. Hvis det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, kan det være at en 5 minutters pause kan hjælpe.

Hvis det koger over under træningen, kan det godt følelses pinligt, fordi andre sandsynligvis har set det. Her er det vigtigt at se det som en naturlig proces, så den ikke kommer i vejen for at man tør deltage i den næste træning.

Når følselerne kommer efter træningen:     

Her man overanstrenget sig til træningen efter en hård uge, kan følerne godt sidde uden på når først man får mulighed for at slappe af. Typisk vil man være hjemme og følelserne kan løbe frit. Hjernen fungere dårlig uden hvile og psyken kan virke lidt tydslidt. Mad om søvn vil har første prioritet. Herefter kan man tage lidt tid til at tænke over situation og samle kræfterne igen til næste træning.   

I denne serie har jeg prøvet at vende emnet smert. Målet har været at give et indblik i en verden, som de fleste af gode grunde prøver at lukke ude. Forhåbentlig kan det give inspiration til at lære af smerte og lære at bruge den som en drivkraft til forbedring