Rejsen fra begynder til let øvet kendoka.

Rejsen fra begynder til let øvet kendoka.

 Når man starter kendo kan det godt virke som om der er mange forvirrende små detaljer. Senere vil man også opleve at detaljerne modstrider hinanden og det gør ikke altid udvikling nemmere.

Det kan godt være svært at holde overblikket og man kan til tider føle, at man roder rundt I de samme udfordringer uden at komme videre. 

Bare rolig der ER mange detaljer men der er også en måde at overskue dem på.

I denne artikel vil vi give jer begyndere og let øvede en mulighed for, at få det lange lys på, så I lidt nemmere kan overskue jeres udvikling.

 

Kendo begyndelsen

Udvikling i kendo kan beskrives som noget der sker i lag.

Det kunne måske sammenlignes med en tegner, der starter med nogle grove streger på et stykke papir og lagvist med finere teknik gør det til et smuk motiv.

Eller en kok der skal tilberede maden i den rigtige rækkefølge for at få en samlet ret. 

De fleste har i starten svært ved at koordinere hænder, arme, hofter og ben på samme tid. Oven i dette skal man bruge den rigtige fodteknik.

Første lag i udviklingen er derfor at lære de grundlæggende bevægelser som fodteknik og kropskoordination i en meget simpel form.

For at lykkedes med dette opdeler instruktøren teknikkerne i overskuelige fraktioner. Disse fraktioner lære man så at sætte i den rigtige sekvens til et effektivt angreb. Når der er gået 6 måneder til et år, har man lært at lave bevægelserne i den rigtige sekvens men der er et stykke vej til at kunne fægte frit.  

Se videoerne her med eksempeler på fraktionsopdelt teknik

Overgangen til let øvede

I japansk sværdkamp handler det om at kontrollere midten, da dette er den eneste måde at beskytte sig selv på. Jo stærkere kontrol man har jo mindre har modstanderen mulighed/lyst til at angribe.

I et angreb skal tidsrum hvor spidsen af sværdet er væk fra midten, skal være så kort som muligt. Det betyder også at den fraktionsopdeling man lære i starten, i praksis ikke kan bruges i kamp, men kun som opstart til at lære teknikken.

Et af de næste lag i den tekniske udvikling er, at få teknikken til at være mere jævn og flydende. Tidsperioden hvor spidsen er væk fra midten er kort og man begynder at kunne ligge pres på modstanderen.

Se denne video som inspiration:

Det er en go ide at huske på at jo mere dynamisk træningen er, jo mere presset man er psykisk og fysisk i træningen, jo hurtigere går man tilbage til de teknikker man føler sig tryg ved.

For de fleste begyndere og let øvede betyder det at deres teknik går tilbage til starten og bliver fraktionsopdelt.

Der er derfor en periode hvor udfordringen i træningen er, at holde ved den nye form og ikke at falde tilbage til et lavere niveau.

Man må ”helst” ikke ofre go teknik for hastighed. På nær de gange hvor træneren siger at man skal. ;)

Guest User