Da Lukas kom ind med firetoget på en Japansk High School.

I denne serie af artikler følger vi Lukas og hans oplevelser i det Japanske skolesystem og som Kendoka i Japan. 

Da Lukas kom ind med firetoget på en Japansk High School.

Kontrasterne mellem skolegangen i Japan og Danmark var store for Lukas Rasmussen i starten.

For Lukas startede en Japansk skoledag kl. 06.30, når skolens højtalere vækkede ham og de andre eleverne med høj musik og en stemme der kaldte dem til morgensamling. Her stod den på Japansk nationalsang, morgen gymnastik og march inden de gik mod klasseværelset.

For fire år siden valgte Lukas at forlade Danmark til fordel for et ophold på Meitoku High School, som er en boarding school i Japan. Her stod den på skoleundervisning og kendo træning på japansk.

Jeg kunne lidt Japansk til at starte med, men der var lidt vej til at kunne følge 100% med i de almindelige skolefag.

Lukas var smidt i den dybe ende og måtte hurtigt lære at svømme.

Skoletid og kendo tid.

På skolen forgik alt på japansk, man gik i skoleuniform og disciplinen blandt eleverne var meget anderledes end i Danmark. Man skulle sidde stille, og der var meget roligt i timerne. Lærerne blev respekteret og deres ordre blev efterlevet, timerne var meget effektive.

Skoleundervisningen sluttede kl. 15.00 og her efter stod den på 3 timers kendo træning. I det Japanske undervisningssystem kan man vælge enten Kendo eller Judo som valgfag.

Jeg har altid haft en interesse for Japan og gik til kendo i Københavns kendo klub inden jeg kom til Japan. Så kendo var et naturligt valg for mig.

Kendo er meget traditionelt Japansk og mange af eleverne, har familier der har lange kendo traditioner. Det betyder også, at der er en forventning om, at ungerne gør det godt til kendo. For en dansker kan det miljø godt være svært helt at gennemskue, og det kunne til tider også være et meget konkurrencepræget miljø.

Efter kendo træning havde eleverne ca. en time til at komme hjem og gå i bad, før de skulle til aftensamling kl.19.30. Efter aftensamling og mad, stod den på 2 timers lektier.

Lærerne slukkede for WiFi forbindelsen, og kontrollerede om vi gjorde, det vi skulle. Til sidst havde vi en time med WiFi, inden lyset blev slukket kl.23.00

Det var den typiske mandag til fredag rutine på Meitoku. I weekenderne stod den på kendo træning og lidt afslapning inden ugen startede igen.

I forhold til i Danmark er der meget styring, og hvad man kan kalde “social kontrol” i highschool. Det er primært fordi skolen har ansvaret for eleverne, gerne vil sikre sig at alle er i god behold, men det kan godt virker lidt voldsomt udefra.

Eksamen og en ny start

Efter 2½ år gik årgangen til eksamen for sidste gang, og selv om Lukas’ start i en japansk highschool var lidt sej, var han den eneste fra årgangen på Meitoku, der klarede optagelsesprøven til et af Japans bedste universiteter nemlig Wasada.

Næste stop på turen blev Tokyo.

“Læs mere i næste afsnit”

Lukas’s dimission fra Meitoku, Japan

Lukas’s dimission fra Meitoku, Japan

Guest User