Prioritering i keiko

Keiko er en af de termer, som elever i kendo og budo generelt bør kende. I en serie af artikler vil DKF gennemgå grundlæggende termer i budo.

Der sker mange ting på en gang i keiko og det kan være overvældende, særligt for begyndere at prøve at gennemskue hvad man skal prioritere.  Heldigvis har vi her en lille remse, med en prioriteret rækkefølge, der kan hjælpe dig!

Remsen på Japansk

  • Ichi - Gan

  •   Ni - Soku

  •   San - Tan

  • Shi - Riki (udtales liki)

Oversættelse:

  •   Et – Øjne

  •   To – Fødder

  • Tre – Mave

  •   Fire – kraft (power)

1: Øjne - GAN

Første prioritet er at du skal kunne se din modstander. Du skal kunne se hvad hun/han gør og prøvet at forudbestemme deres næste træk. 

2: Fødder- SOKU

Det vigtigste for at blive go til kendo er fodarbejde. Det er go fodteknik der bestemmer om det bliver et succesfyldt angreb eller ej.

Anden prioritet er korrekt fodteknik.

3: Mave - TAN

Maven er center for din krop og I kendo er det omdrejningspunktet for alle teknikker.

Maven binder overkrop og ben sammen og det er vigtig at maven er stærk og i balance, for at kunne kæmpe og udføre teknikker effektivt.

Det er her din ki energi er opbevaret og dit kiai udspringer fra maven, sammen med din mave fornemmelse, din selvtillid og mod.   

Den tredje prioritet i keiko er en stærk mave i balance. 

4: Kraft/teknik (power) - RIKI

Det er vigtig at huske at der skal være balance i ens teknik.

Når man er i gang med hård fysisk træning og sensei sige man skal ha mere power, bliver det naturligt opfattet som om man skal slå hårdere. Men faktisk er dette som oftest en forkert tolkning, de fleste har rigeligt med styrke i slaget og skær faktisk for hårdt.

Power i ens teknik, er også ens tilstedeværelse i nuet og i teknikken. At man agere med handlekraft og beslutsomhed og at ens bevægelse og afslutninger af teknikkerne har power og indgyder overbevisning.

Alt dette kræver ikke store muskler eller og et hårdt svirp fra en shinai. Det kræver en fasthed i den person der kæmper, det kræver tilstrækkelig med kraft til at man rammer effektivt, men blidt nok til at man hurtig kan være klar til næste angreb.

Sidste prioritet i keiko er Kraft og teknik.