MEN Teknik og hvordan den kan udvikle elever, træner, klub og forbund. Del.1

Den vigtigst teknik i kendo er et angreb efter hovedet (MEN).

Baggrunden for dette findes i tradition, filosofi og af tekniske årsager.

Hvis man kan udføre MEN med korrekt grundteknik (kihon), vil man ha skabt en skabelonen til at udføre alle teknikker korrekt.

I denne serie på 3 artikler vil jeg prøve at forklare lidt om min erfaring for hvordan man opbygger en go MEN teknik.

Det kræver nemlig både noget af eleven, af træneren/sensei og af træningsmiljøet i klubberne og forbund.

Forhåbentlig vil det give både begyndere, øvede og trænere, lidt inspiration til hvordan man blive ved med at udvikle sin teknik.

Udgangspunktet

Når man begynder til Kendo fylder den tekniske udførsel meget.

En go MEN teknik handler i min opfattelse grundlæggende om selvtillid og evnen til at meditere under udførslen. Den tekniske udførsel er selvfølgelig også vigtig, men den kan ikke blomstre uden de to andre komponenter.

 Selvtillid kommer ved man undgår at de 4 sygdomme i kendo, dem kan du læse om i denne artikel.

Med meditation mener jeg evnen til at kunne observere sine tanker og følelser, uden at bliver fanget i en tankerække, der i sidste ende fryser ens hjerne og handlemuligheder fast i en bestemt retning. Hvis ens tanker kan flyde frit, så er ens handlemuligheder også frie.

Udviklingen af MEN teknik

I begyndertræning er der et meget stort fokus på at lære koordinationen af alle kropsdelene og udvikle ens kropskontrol til kendo.

Oftest ser man som træner, at eleverne på dette niveau er langsomme og overstyre deres bevægelser, fordi hjernen skal processorer mange informationer på en gang, samtidig med at de skal bevæge sig.

De er nød til at tænke meget over hvad de laver fordi det er nyt. Deres overskud til at meditere under udførslen af teknikken er ikke til stede.  

Relativt hurtigt vil eleverne udvikle deres teknik til at blive mere flydende og naturlig. De slapper mere af og kan reagere hurtigere og hurtigere. De vil selv kunne mærke udviklingen og de vil føle et stigende niveau af selvtillid i udførslen af deres teknik.

I de næste afsnit kan du læse hvorfor følelsen af udvikling kan være farlig og hvad du kan gøre ved det!.

Skrevet af Jens Møllgaard Jensen.

Instruktør i Thy kendo, REN-SHI-KAN

Guest User